Kilde: Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Onsdag d. 24. januar 2001Når politikerne blot lader priserne på flytransport stige og stige, kan det kun være fordi, politikerne ikke oplever prisstigningerne som noget problem. Hvorfor det? Muligvis fordi de ikke selv betaler deres flybilletter!
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Onsdag d. 24. januar 2001Hvad der er sket i Grønland i løbet af de tre sidste måneder af år 2000, som nødvendiggør en sådan kolbøtte? Er politik blot skuespil? Eller er politikerne så inkompetente, at de ikke kan se, at de handler i strid med egne ord?
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Onsdag d. 24. januar 2001Samlet får kunderne i flytrafiksystemet en regning i størrelsesordenen 150 millioner kroner i konsekvens af bortfald af krydssubsidieringen, liberalisering af lufttrafikken og udfasningen af S61-helikopterne. Det kan næppe alene forklares med stigende fuel-priser og ufordelagtige dollarkurser!
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Søndag d. 5. november 2000Endnu engang må vi konstatere, at politikerne ikke formår at lægge rammer for grundlæggende samfundsmæssige opgaver. Og når dommens time - kommunalvalg og valg til Landstinget - nærmer sig, føler de selvsamme politikere sig hårdt presset. Det medfører hovsaløsninger - endda ved et snuptag
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Søndag d. 5. november 2000Behovet for uddannet arbejdskraft er stort. Hvorfor uddannes der så ikke flere end tilfældet er? Det spørgsmål er der mange meninger om. GA frygter, at svaret ligger i manglende politisk evne eller vilje til at løse problemet
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Søndag d. 5. november 2000En betydelig del af den lokale arbejdskraft er kun til stede periodevis, fordi andre aktiviteter prioriteres højere end arbejdet. Eksempelvis er det velkendt, at det generelt er vanskeligt at fastholde lokal arbejdskraft i sommerperioden og specielt i rensdyrjagtsæsonen
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Torsdag d. 14. september 2000Hvis vi lægger den tommelfingerregel til grund, at een medarbejder i en bygge- og anlægsvirksomhed skal kunne producere for 1 mio. kroner pr. år, betyder det, at der ikke engang er plads til een håndværker i Qeqertarsuaq Kommune
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Onsdag d. 21. juni 2000Så meget mere er der grund til at ophæve loven om arbejdskraftens tilgang til Grønland. Loven er vanskelig at administrere - og den kan medvirke til øget polarisering mellem befolkningsgrupperne i Grønland
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Onsdag d. 21. juni 2000Landsstyrets beretning peger på mange måder i den rigtige retning. Tilskudsgrønland skal erstattes af et aktivt erhvervsgrønland, men processen tager tid
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Mandag d. 20. marts 2000Hjemmestyret har været mere optaget af at skabe sig selv historiske monumenter end at sikre befolkningen en sådan udvikling, at den selv kan tage vare på at løse egne opgaver som for eksempel at bygge boliger, drive virksomhed og alt det andet, som kendetegner et veludviklet samfund.
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Mandag d. 20. marts 2000Vi samtidig må konstatere, at den "almindelige" anlægsplanlægning stadig ligner sig selv - forstået på den måde, at anlægsopgaverne, som skal gennemføres i år 2000, endnu ikke er udbudt i licitation.
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Lørdag d. 18. december 1999Vi noterer, at Jonathan Motzfeldt er i færd med at rejse sit politiske eftermæle. Vi opfordrer til, at mindestenen bliver sat herhjemme.
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Lørdag d. 18. december 1999...men vi undrer os på den anden side over, at der ikke sættes mere målrettet ind overfor Nukissiorfiit i forsøg på besparelser
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Lørdag d. 18. december 1999Grønland er ikke et samfund, præget af ideologisk debat. Faktisk er der forbavsende lidt debat om de store ting i samfundet. Det er en skam, for selv i et folkestyre skal politikerne bides i haserne.
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Lørdag d. 18. december 1999Eneste farbare vej er seriøse forhandlinger mellem hjemmestyret og arbejdsmarkedets organisationer
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Torsdag d. 30. september 1999Lovkontorets direktør er formand for Nuuk Imeq - et af de mest omdiskuterede offentlige selskaber - og altså samtidig chef for formanden for Konkurrencenævnet. Og til yderligere belysning er landsstyreformandens sekretariat også sekretariat for en del af den sagsbehandling, der vedrører de offentligt ejede aktieselskaber
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Torsdag d. 30. september 1999Den lavest lønnede del af befolkningen har behov for bedre levevilkår. Men det er fejlagtigt at tro, at disse forbedringer kommer ved at påføre virksomhederne højere omkostninger og træde på inflations-speederen.
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Torsdag d. 30. september 1999Det er småt med nye konkrete tiltag i finanslovsforslaget for år 2000, men der varsles omfattende reformer, der næsten alle i deres grundsubstans virker fornuftige
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Mandag d. 16. august 1999Byggepriserne er meget mere afhængige af projekternes udformning og det generelle høje omkostningsniveau i Grønland end af den konkurrence eller mangel på samme, som hersker i markedet.
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Mandag d. 16. august 1999Beskæftigelsen i fiskeriet falder, og selv med en svag vækst i de landbaserede erhverv vil den totale beskæftigelse muligvis stagnere op til år 2005.
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Tirsdag d. 20. april 1999For det første finder jeg, at landsstyret har gjort sig skyldig iulovlig procedurefordrejningved at lade den indgåede entreprise-aftale med VVS-installatøren tage form af en aftale om køb og salg af fast ejendom alene med det formål at undgå at udbyde opgaven i offentlig licitation
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Mandag d. 29. marts 1999"På det seneste er der eksempler på kvadratmeterpriser på 22.000 kroner for nybyggeri i Nuuk. Det siger sig selv, at sådan en pris er uacceptabel for bygherren, der som bekendt næsten altid er det offentlige," siger Øgaard Larsen.
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Mandag d. 29. marts 1999Landsstyreformandens appel er usædvanlig. Ikke fordi det er usædvanligt, at grønlandske politikere blander sig direkte i konkrete erhvervsprojekter, men fordi Sulisa netop er etableret for at undgå politikernes evindelige indgreb i konkrete erhvervsprojekter.
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Tirsdag d. 2. marts 1999Ombudsmandsinstitutionen fungerer ikke. Sagsbehandlingen varer ofte flere år - måske på grund af politisk pres - og institutionen lever ikke op til sit formål, nemlig at være vogter af borgernes retssikkerhed
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Tirsdag d. 2. marts 1999Men Grønlands Arbejdsgiverforening ser gerne, at det nye landsting og landsstyre vil gøre op med mange af de "gamle" forestillinger om at fiskeri og landbrug nødvendigvis skal drives med offentlige tilskud.
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Torsdag d. 28. januar 1999Det er synspunkter, som Grønlands Arbejdsgiverforening tolker i retning af, at det afgående landsstyre har erkendt, at det private islæt i erhvervsudviklingen skal både styrkes og støttes. Partiernes ordførertaler antyder, at den samme forståelse er ved at vinde generelt fodfæste i Landstinget efter en efterårssamling med meget fokus på erhvervslivet.
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Torsdag d. 28. januar 1999Ifølge Peter Pars er der ikke den nødvendige kontinuitet i den styring, der efter mordet på Bygge- og Anlægsstyrelsen er lagt i hænderne på Planlægningsafdelingen i hjemmestyrets økonomidirektorat. "Den kontinuitet kan kun opnås i en toptunet central instans. Den skal varetage det offentliges opgaver i forbindelse med alle bygge- og anlægsprojekter - også i forbindelse med renoveringerne. Og så skal INI erkende sin rolle som boligudlejningsselskab og fremover nøjes med at administrere boliger," fastslår Peter Pars.
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Fredag d. 18. september 1998Lærermanglen kan løses gennem en helt ny læreruddannelse, bare de studerende får løn og ikke går på seminariet. Grønland kan blive et internationalt forbillede, bare vi bliver herrer i eget hus på folkeskoleområdet. Vi bliver verdensmestre i fjernundervisning, bare vi giver hver elev og hver lærer en bærbar pc etc., etc.
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Fredag d. 18. september 1998Man får uvilkårligt den tanke, at de ansvarlige embedsmænd bevidst har undladt at sætte Konkurrencenævnet i funktion - og med landsstyrets stiltiende billigelse. Det er svært at frigøre sig fra tanken om, at uvilligheden bunder i de offentligt ejede selskabers dominerende rolle i erhvervslivet.